Historien om Hjarbæk  

Hjarbæk er et aktivt og levende lokalsamfund, hvor forskellige arrangementer, spontane initiativer samt lokale foreninger og laug skaber liv i byen og ikke mindste liv på havnen. 

Første del af bynavnet Hjarbæk kommer af ordet hiord, som betyder en flok dyr og anden stavelse henviser til bækken, der løber gennem byen. Helt frem til 1970’erne kunne man stadig se en lokal bonde, der drev sine køer (hiord) gennem byen og hjem til malkningen på gården. 

Stejlepladsen, der ligger som en stor plæne mellem kroen og fjorden, har fra gammel tid været forbeholdt fiskerne til tørring og tjæring af deres garn og fangstnet samt til opstabling af ruspæle (stejler). Hjarbæk Borgerforening forsøger at bevare en stak af ruspæle til minde om et af byens gamle erhverv. Stejlepladsen er en af Danmarks bedst bevarede, som endnu bruges til sit oprindelige formål. I dag er pladsen et naturligt samlingssted for borgere og besøgende. 

Bygningen, som i dag rummer Hjarbæk Kro, fungerede i 1847-1867 som toldsted. I den tid var der kro på ”Kongsgården”, hvor tilrejsende også kunne opstalde heste i de tilhørende stalde. Pavillonen i kroens have er nyopført i 2023 med inspiration fra den, der blev opført i 1912 og som måtte opgive ævred i 2022 efter at have lagt sine skæve vægge til mange fester og arrangementer. 

Byens hovederhverv var landbrug og fiskeri. Der var 10-12 aktive landbrugsejendomme i Hjarbæk by og flere mindre husmandsbrug med høns og en enkelt ko. Herudover var der en del aktive erhvervsfiskere og fritidsfiskere, der fortrinsvis fik laks, ål og sild i nettet. De grønne fiskeskure ved Stejlepladsen ejes af private og danner sammen med pælestakken rammen om svundne tiders fiskermiljø. 

Byen havde – udover kroen – også købmand, bageri, smedje, tømrerværksted, vaskeri og mejeriudsalg. Enkelte huse bærer stadig præg af den tidligere anvendelse. 

Syd for byen – på toppen af Svanevej udstykkes et stort areal til sommerhusområde. Mange af de oprindelige sommerhuse er i dag ombygget/nybygget og nye udstykninger er kommet til, så der nu også er adgang til området via Øregårdsvej. 

Virksund dæmningen bygges i 1966 og afskærer Hjarbæk fjord for at strømme frit med resten af Limfjorden. Herved fortyndes saltvandet og fjorden fyldes med fersk brakvand. Formålet var at kunne regulere vandstanden og undgå oversvømmelse af engarealerne til gavn for landbruget. Til gengæld finder dansemyggen nu sit Eldorado i Hjarbæks brakvand. og i mange årtier fremad er Hjarbæk synonym med myggeplagen: ”Hjarbæk – er det ikke der med myggene?” 

Strand- og campinggæsterne fandt andre steder at hygge sig, huspriserne raslede ned og husene stod til salg i flere år. Med generationsskiftet i 70’erne, flyttede den yngre generation til byen og begyndte at renovere husene. 

På trods af myggeplagen var der god aktivitet i byen. Der afholdtes mange sociale arrangementer, også om vinteren, når fjorden var tilfrosset og indbød til skøjteløb, VM for isbåde og sågar motorløb. Børnene samledes i sommeraftenerne og kunne spille bold og sparke til dåse på trehjørnet midt i byen. De voksne samledes naturligt om håndværket med restaurering af både, sildefiskeri eller fodbold på Stejlepladsen. 

1991 blev skelsættende, da sluseportene åbnes og forsøget med Hjarbæk Fjord som reguleret indsø opgives endegyldigt. Dansemyggene forsvinder omgående med saltvandets tilbagevending. Husene bliver atter attraktive, campingpladsen blomstrer og kommunen hjælper stranden tilbage til fordums glans. 

Nu kommer der fart i udviklingen og kommunen opdaterer den stramme lokalplan i forsøget på at bibeholde Hjarbæks unikke særpræg. Samtidig iværksættes initiativet med udviklingsplaner, hvilket betyder, at alle borgere har mulighed for at bidrage med forslag til byens udvikling. Et stort flertal af borgerne har udpeget Stejlepladsen, som det mest værdifulde område i byen. Den fremstår derfor i dag med de grønne fiskeskure, pælestakken og adgangen til vandet som en unik og naturlig samlingsplads for byens aktiviteter. 

Løgstørbanen, der længe kun var i brug for skinnecykler, retableres som sti for gående og cyklister. Det er nu muligt at transportere sig trafiksikkert fra Viborg til Løgstør ad banestien – og tage en afstikker til Hjarbæk fra ”trinbrættet” ved Vordevej. Hærvejsstien lægges også omkring Hjarbæk, så vandrere kan opleve byens idylliske særpræg. Hjerteforeningen etablerer en ”Hjertesti”, der fører op over Bavnehøjen. Herfra er der næsten 360 graders udsyn over fjord og marker og på klare dage øjnes også Viborg Rådhus. 

Nye tiltag – hærvejsherberg, pop-up galleri, butikker og vinimport – støder hele tiden til og fastholder byen som en levende og attraktiv by at bo i og besøge. Flere børn, der er født og opvokset i byen, har valgt at vende tilbage og bosætte sig med deres egen familie efter endt uddannelse. Nye udstykninger giver plads til byens udvidelse. Trafikken øges dog i takt med populariteten, men der er ikke plads til fortov, cykelsti eller udvidelse af byens indfaldsveje. Derfor beder vi dig vise hensyn og køre langsomt, når du færdes på vejene. 

Hjarbæk har stadig de smukkeste solnedgange. 

Tidslinje Hjarbæk 

• Hjarbæk nævnes i historien i 1085, da Knud den Hellige samlede en flåde af vikingeskibe i fjorden før et togt til England. 
• Da Vesterhavet slog hul på tangen ved Agger i 1825, blev Hjarbæk styrket som national og international havn for mange skibslæs med forskellige varer, f.eks kartofler og kunstgødning, der ad landevejen blev fragtet til og fra Viborg. 
• Bygningen, som i dag rummer Hjarbæk Kro, fungerede i 1847-1867 som toldsted. 
• I 1857 anløb 116 indenlandske og 24 udenlandske skibe. 
• Virksund dæmningen bygges i 1966 og afskærer Hjarbæk fjord for at strømme frit med resten af Limfjorden. 
• I 1977 løber det første sjægte-VM af stabelen. 
• 1991 blev skelsættende, da sluseportene åbnes den 20. april og forsøget med Hjarbæk fjord som reguleret indsø endegyldigt opgives 
• De smukt restaurerede sjægte, kan fortsat ses på havnen og klinkbygge-traditionen er i 2022 optaget på Unesco liste over immateriel kulturarv. 
• Etableringen i 2023 af udsigtsmøblet på havnen og legeområdet ved bækken samt de planlagte stier syd og nord for byen giver rig mulighed for naturskønne oplevelser.